Med mediedatabasen PeekServer har I og jeres samarbejdspartnere
nem adgang til alt relevant produkt- og markedsføringsmateriale.
Systemet er brugervenligt, og I bestemmer selv, hvilke filer hver
enkelt bruger har adgang til.
Vil I sammensætte et nyt produktkatalog, eller har jeres
forhandlere brug for tekst og fotos til en ny webshop? Med
PeekServer er alle de nødvendige filer altid lige ved hånden -
præcis i det format, der er behov for.
Alle jeres højt opløste fotos, grafikker, lyd- og videoklip,
tekstdokumenter samt præsentationer i PowerPoint er samlet i én
database. Filerne er nemme at finde - alt, hvad det kræver, er en
computer med internetadgang.
Fælles database med de nyeste filer
Når I bruger PeekServer, arbejder både I og jeres
samarbejdspartnere i samme system. Alle har adgang til det nyeste
materiale, og ingen filer optræder unødigt flere steder. Hvis I
ønsker det, spiller PeekServer nemt sammen med jeres eksisterende
websites og portaler.
Alle kan få adgang - men I har nøglerne
Relevante kolleger og samarbejdspartnere har via internettet
adgang til PeekServer. Men I sidder med nøglerne og bestemmer, hvem
der skal lukkes ind til hvilke filer. På den måde sikrer I, at alt
materiale, hvor jeres produkter indgår, er i tråd med
designmanualen, og at korrekturgange og godkendelser foregår helt
enkelt.
Sådan arbejder PeekServer
Med PeekServer er det helt enkelt at uploade, finde eller
downloade mediefiler til web, print og tryk:
Gem
I uploader mediefiler til systemet - enten enkeltvis eller i
grupper. Filerne får automatisk tilføjet oplysninger om størrelse
og historik, og I tilføjer nøgleord, som gør det nemt at søge
efterfølgende.
Find
Brugerne finder filerne ved at søge på parametre som fritekst,
nøgleord, kategorier og status - eller en kombination. Det er
desuden nemt at finde filerne ved at kigge i databasens mapper.
Hent
Brugerne downloader filer via en indkøbskurv - enkeltvis eller i
grupper. Filerne konverteres automatisk til det ønskede format. Er
der behov for flere fotos til bestemte produkter, er det muligt at
"bestille" og downloade filerne ved at sende specifikationer til
systemet med Excel.